KAREN NIELSEN: MAN BLIVER TØRSTIG AF LYDEN FRA SHAKEREN

Cocktailens historie er ligeså vanvittig og fascinerende, som den er fyldt med røverhistorier. Det mener Karen Nielsen, journalist på DR og medforfatter til bogen Cocktailtimen. Læs mere om hendes forhold til cocktails her.

Karen Nielsen Foto Lars Nielsen

Navn Karen Nielsen Fødeår 1960 Hjemby Asserbo Relation Journalisten bag indslagene Cocktailtimen på P1 og forfatter til bogen af samme navn.

Fra 2015-17 lavede du ugentlige indslag til P1-programmet Kulturen på P1 med titlen Cocktailtimen, hvor du præsenterede forskellige cocktails. Hvordan fik du ideen til indslagene? I 2014 var jeg første gang til verdens største cocktailkonference, Tales of The Cocktail, i New Orleans i USA. Det er en blanding af foredrag, wor shops og produktpræsentation. Der var jeg til en række foredrag, hvor blandt andre David Wondrich, verdens mest velanskrevne cocktailhistoriker, delte ud af sin forskning og sin viden. Med smagsprøver. Da gik det for alvor op for mig, at der er virkeligt gode historier bag mange cocktails. Så var det bare at overtale redaktøren for Kulturen på P1 til at lade mig lave indslagene.

En cocktail appellerer til sanserne. Hvordan var det at formidle emnet i radioen?

Heldigvis havde jeg hjælp til en del af formidlingen af Henrik Steen Petersen, som i hvert indslag miksede cocktailen. Det viser sig, at man bliver virkelig tørstig af at lytte til kluk fra flasker, når sprut hældes op, og af den sprøde lyd af cocktails, der shakes eller røres med rigeligt is. Flere skrev til mig, at de fik lyst til at smage cocktailsene, selv om de ellers ikke drak den slags.

Hvad er det, der er så fascinerende ved cocktailen?

I det helt nærsynede perspektiv så er det da lidt fascinerende at stå i sit køkken og hælde nogle ting, som hver for sig ikke rigtig er til at drikke i større mængder, sammen i en metalfætter. Når man så tilsætter is og ryster det hele lidt, så smager det pludselig fantastisk. I det langsynede perspektiv synes jeg, at alt fra de historiske rødder til de mennesker, som inden for de seneste 20-25 år genopdagede cocktailkulturen og genoplivede den, er vildt interessante.

Indslagene – og bogen Cocktailtimen, du efterfølgende udgav sammen med P1-værten Tore Leifer – bærer præg af en grundig research af cocktailens historie. Hvad overraskede dig mest i den forbindelse?

Hvor svært det er at finde pålidelige kilder. Jeg er nyhedsjournalist, hvor det er mit job at verificere information, helst fra flere kilder. Cocktailhistorien er præget af en masse vrøvl, røverhistorier og endda bevidst fusk. Men det har været sjovt at arbejde på en helt anden måde end til daglig - og også at få lov til at fortælle røverhistorierne og snydehistorierne med passende forbehold og advarsler selvfølgelig.

Hvordan vil du beskrive cocktailens historie?

Som kulturhistorie. Den hænger selvfølgelig nøje sammen med den tid, den til hver tid udspringer fra. Gennem cocktailglasset kan man ret præcist se, hvad der sker i det omkringliggende samfund.

Cocktailen er for alvor på vej tilbage til hjemmebaren. Hvad er forklaringen på det? Lige nu har den fået et ordenligt puf af coronapandemien. Det ærger mig, at det var nedlukning af cocktailbarer, der skulle til for at få folk til at begynde at mikse selv, men samtidig glæder det mig, for det er jo sjovt.

Når vi - forhåbentlig snart - kan gå på bar igen, håber jeg, at respekten for bartenderfaget er blevet endnu større. Som jeg altid siger, det er nemmere at eftergøre en hypet cocktail fra verdens bedste bar hjemme i køkkenet, end at forsøge at lave mad selv i Michelinklassen. Men - og der er et stort men - det en god bartender så også lige kan, og som er kernen i håndværk, er at gøre det hurtigt, effektivt, med samme resultat hver gang, samtidig med at gæsterne bliver konverseret og behandlet om kære venner.

Hvilken type spiritus bruger du mest i cocktails – vodka, gin, rom eller whisky?

I øjeblikket bruger jeg mest rom, fordi jeg fortsat er fascineret af tiki-cocktail, men af hjertet er jeg en hund efter gincocktails.

Hvis du kommer til en forladt bar, hvilke tre cocktails vil du så mixe?

Last Word fordi den i sandhed er mere end summen af sine fire ingredienser. Aviation fordi jeg er vild med viollikør, og Mai Tai fordi den er min tiki-favorit. Og herhjemme har jeg altid en flaske pre-mikset Negroni i køleskabet. Den bliver jeg aldrig træt af, og der er tusinder af variationsmuligheder med det efterhånden store udvalg af vermouth, man kan købe, og de mange ginner. Selv Campari kan byttes ud med gode alternativer.